Tidsbestilling:
Tidsbestilling og spørgsmål foregår via hjemmeside, e-mail eller telefon 26 401 401
Telefontid: Tir-Fredag 9.00 -15.00
Hvis der er travlt i hundesalonen og jeg ikke kan komme til telefonen, prøv venligst igen lidt senere.
Vær opmærksom på at der kan være længere svartid via e-mail
Ankomst:
Forsøg venligst at møde op til tiden, ring venligst hvis du kan se du er forsinket. Er du forsinket mere end 15 minutter kan jeg ikke garantere at jeg kan nå en fuld behandling.
Sørg altid for at hunden er godt luftet. Den skal være hos mig i flere timer og det er synd hvis den har en fyldt blære.
Forsøg bedst muligt at møde op med en hund med tør pels. Det er svært at trimme eller klippe en våd pels og hvis din hund skal føntørres først kan der komme et ekstra gebyr på.
Sørg venligst for at hundens pels er udredt og ikke filtret ved ankomst. En filtret pels vil gøre ondt at rede ud, samt øge risikoen for at lave skader på huden. Samtidig risikerer man også at hunden vil blive bange for at komme til hundefrisør en anden gang. Løsningen vil være en kort klip så I kan starte på en frisk.
Jeg viser gerne hvordan din hund skal udredes og med hvilke redskaber. Samt eventuelt hvordan du lærer den at stå stille på bordet.
Førstegangskunde/hund:
Det kan være en god idé at den nye hvalp kommer ned og besøger hundesalon før den er 6 måneder. I den alder er det som regel fint bare at klippe negle, poter og omkring øjne. Denne første oplevelse skal være positiv da det skaber grundlag for den lille hvalps fremtidige besøg i en hundesalon. Jeg tager mig derfor god tid, giver masser af ros og holder eventuelt ekstra pauser. Det er svært for en hvalp at sidde stille i lang tid. Det er heller ikke sikkert at klipningen er helt perfekt de første par gange, da jeg vægter en positiv oplevelse på hvalpens præmisser i starten.
Den første gang du kommer her med din hund tager vi en snak om hvad du forventer. Samtidig kigger jeg på din hund og dens pelskvalitet og vi snakker om eventuelle hudproblemer eller andre ting der skal tages hensyn til.
Afhentning:
Når vi sammen har fundet frem til det passende tidsinterval mellem hver klip, anbefaler jeg at vi finder en tid fra gang til gang da jeg gerne har et par måneders ventetid.
Udeblivelse:
Ved udeblivelse eller afbud mindre end 24 timer før din aftale opkræves et gebyr på 400kr.
Jeg gør opmærksom på at indlevering af hund til en hundesalon altid er på ejers ansvar. Skulle der ske et uheld i salonen er det derfor ejers egen forsikring der dækker!
Vis hensyn og meld afbud, hvis du ikke kan komme!